Hands-On står for arrangementer, hvor vi som navnet siger, bruger vores hænder, og selv er aktive. Vi sørger for at få engagerede behandlere ud og fortælle om, hvad de er dygtige til – det kan både være kiropraktorer, fysioterapeuter og alternative behandlere. Vi er uafhængige af uddannelsen, og kan derfor frit vælge, hvad vores arrangementer skal omhandle. 

Kommer man til vores arrangementer får man øvet sine praktiske evner og udvidet sin horisont som fremtidig behandler. Desuden får man god mulighed for, i et hyggeligt miljø, at møde studerende fra alle årgange og diskutere faglige emner. 

Hvis du har gode idéer til arrangementer, eller du vil være en del af udvalget, så prik til en af os eller send os en mail

Hands-on(a)fnks.org

Forkvinde: Maria Katrine Voigt, 4. Semester
Jeg vil meget gerne bidrage til, at vi stud. manu.'er bliver endnu dygtigere, får mere perspektiv og erfaring på vores uddannelse.
Jeg har tidligere læst til dyrlæge, hvor jeg har erfaring som medlem af VMF (Veterinær Medicinsk Forening) INPUT-udvalget, hvis opgave er, at skabe motivation og kontakt til mulige fremtidige arbejdspladser for de studerende.

Kasserer: Mette Sørensen, 6. semester             
Hands-on giver mulighed for at lære noget mere om vores fag end det vi lærer på studiet, og hvor meget vi kan bruge kiropraktik til. Når vi er på bacheloren med medicinerne, er det fedt med et udvalg, der giver os et ekstra indblik i kiropraktikken, som der ellers ikke altid er i undervisningen. Jeg vil gerne være med til at give andre studerende meget mere "kiropraktik".

Lasse Carøe Larsen, 8. Semester
At kunne hjælpe en masse mennesker med mine hænder driver værket for mig. Hands On-arrangementerne udvider vores horisont som fremtidige behandlere inden for et fag, som konstant udvikler sig. Vores arrangementer er ligeledes unikke muligheder for, at vi studerende på tværs af årgangene kan dele færdigheder og erfaringer med hinanden. Derfor er udvalget vigtigt at støtte op omkring

Nina Engmark, 6. semester
Jeg er en del af Hands-On udvalget, da jeg gerne vil være med til at skabe rammerne for os kiropraktorstuderende til at prøve kræfter med emner, vi ikke nødvendigvis møder gennem vores uddannelse.

Tine Aagaard, 9. semester
Kiropraktikken har så mange retninger, som uddannelsen langt fra kan lære os på de 5 år. Derfor vil jeg, gennem Hands-On, gerne vise de studerende flere af disse spændende muligheder, vores færdige uddannelse som kiropraktor giver os, og samtidig snuse til områder, som lægger udenfor det vi lærer.

Anette Randeris, 6. semester
Kiropraktik er ikke kun tørre bøger, men et håndværk som rummer utrolig mange aspekter. Jeg synes, det er vigtigt at være åben over for nogle af de ting, vi ikke nødvendigvis lærer på studiet. Derudover vil jeg gerne styrke sammenholdet mellem årgangene, for vi er en lille unik gruppe, der har så meget at give hinanden.

Linne Haarup Steiner, 8. Semester
For mig står Hands On-udvalget for en nysgerrighed og lyst til at lære. Derfor vil jeg rigtig gerne være en del af dette udvalg og sørge for at lave nogle spændende samt anderledes arrangementer, som vi ikke møder igennem studiet.

Tina van der Bijl, 9. Semester
Hands-on Udvalget har altid er nye og spændende arrangementer på programmet, som kombinerer det faglige med det sociale på studiet. Jeg vil gerne bidrage til, at vi studerende fortsat kan nyde godt af gode arrangementer, der giver mulighed for at afprøve forskellige færdigheder både inden for kiropraktik og andre behandlingsformer.

Katrine Kildsgaard, 5. semester
Jeg er en del af Hands-On, fordi at jeg godt kan lide at kombinere teori og praksis. Hands On tilbyder mange både faglige og tværfaglige arrangementer, som introducerer studerende for kiropraktik og fagets mange aspekter samt det liv og de muligheder, der venter dem. Hands-On bidrager til et godt studiemiljø både fagligt og socialt, hvilket jeg gerne vil støtte op om og være med til at videreudvikle. Ud over at være en del af Hands On sidder jeg også i Studienævnet for Klinisk Biomekanik.

Matilde Bil Pedersen, 5. semester
Hands-on giver en tand ekstra af alt det gode ved kiropraktor-studiet. Det giver en masse faglighed, socialt samvær, og udvider vores horisonter udover det studiet giver os. Alt i alt, er hands-on lig med meget mere kiropraktik, og det vil jeg gerne være en del af.

Emil Hansen, 2. semester
Jeg er en del af hands-on udvalget, da det giver mig muligheden for at lære mere om de behandlingsmuligheder, som vi ikke møder igennem studiet. Igennem dette udvalg håber jeg, at kunne vise de studerende, hvad fysioterapeuter og alternative behandlere kan lære os.