Velkommen til Klinisk BIomekanik på Syddansk Universitet

 

Som ny kiropraktorstuderende er der masser af spørgsmål som venter på at blive besvaret og vi håber, at vi kan hjælpe dig  lidt på vej her. Hvis du stadig går og har spørgsmål, er du altid velkommen til at skrive en mail eller en besked på facebook.

 

Q: Hvem er FNKS?
A: FNKS står for Foreningen af Nordiske Kiropraktorstuderende, og er din studieforening på uddannelsen. Foreningen består af bestyrelsen og flere udvalg, som hver har deres område. Alt er frivilligt arbejde, der udføres af studerende, som brænder for det.

Q: Hvad laver FNKS?
A: Vi laver rigtig mange ting!! Fx har vi forskellige foredrag med kiropraktisk relevans, vi har flere fester kun for kiropraktorstuderende, og hands-on aftner, hvor man kan prøve at give sig i kast med kiropraktikken real life.

Q: Hvad skal der ske når jeg starter?
A: Du har fået tilsendt et lille velkomsthæfte fra dine sociale tutorer, og det er også dem, som vil guide dig igennem de første introdage på studiet. De vi stå til rådighed døgnet rundt og hjælpe dig med næsten alt.

Q: Hvad med bøger, læseplan osv?
A: Selvom det meget anderledes at gå fra gymnasiet til universitet vil ingen blive kastet ud på dybt vand. Til at hjælpe dig med bøger, studyguides, finde rundt og alt det faglige i starten har I tilknyttet faglige tutorer. De hjælper jer med alt det faglige det første semester.

Q: Hvodan kan jeg få hjælp med studiet, spørgsmål omkring reeksamener, læseplaner mm.?
A: Du kan tage kontakt til de faglige vejleder på Klinisk Biomekanik. De kan træffes på 6550 2978 eller på fvkb@health.sdu.dk (husk at de har tavshedspligt).


Q: Kommer der nogle arrangementer kun for kiropraktorstuderende?
A: Ja!! I samarbejde med de sociale og faglige tutorer sørger vi for, at I nye kiropraktorstuderende kommer til at kende hinanden. Vi merner, at det er rigtig vigtigt, at I får et godt sammenhold på studiet, da vi er en lille gruppe blandt medicinerne som nemt overses. Der kommer også arrangementer for alle jer nye arrangeret af FNKS.

Q: Hvordan bliver medlem af FNKS?
A: Du kan betale online her på hjemmesiden.

Q: Hvordan får jeg mere kiropraktik?
A: Du kan melde dig ind i et af vores udvalg eller kontakte bestyrelsen, hvis du har nogle gode idéer til spændende kiropraktor-ting foreningen kan lave. 

 

Et lille udpluk af nogle af de mange spørgsmål der kan opstå. Vi glæder os utrolig meget til at se dig på verdenens bedste studie.

Vi ses på gangene, i byen, på facebook...

 

Med venlig hilsen

FNKS