Sportsudvalget

Sportsudvalget er et udvalg der søger, at kombinere socialt samvær med faglig læring. Vi vil ud i felten, hvor kiropraktorer og andre behandlere aktivt tager hånd om atleternes velvære og medvirker til at atleterne kan yde maksimalt. Vi ønsker at give de studerende et indblik i, hvad det vil sige, at arbejde med sport og sportsrelaterede bevægeapparatsskader, dels ved at lade de studerende prøve kræfter med den givne sportsgren og dels ved at lade kompetente behandlere fortælle om deres erfaringer med udøvere af denne sportsgren.

Formand: Emil Korfitz Mortensen, 7. Semester
Jeg er med i sportsudvalget fordi jeg brænder for at udforske og ikke mindst sætte fokus på de mange udfordringer, man som kiropraktor står overfor i forbindelse med sportsskader. Jeg har været aktiv gymnast på DGI’s verdenshold, elitehold og landshold og jeg forsøger hele tiden at udfordre mig selv og prøve nye grænser af. Når kroppen bliver udfordret og grænsen søgt, kan der blive brug for en kiropraktor. Jeg glæder mig til at møde mine medstuderende til de forskellige arrangementer vi i sportsudvalget vil tilbyde.

Næstformand: Jacob Fløe Aaskov, 7. Semester 
Jeg er vild med sport og friluftsliv! Jeg er med i sportsudvalget, fordi jeg tror på, at kombinationen af faglighed og fysisk udfoldelse er den optimale måde at møde sine medstuderende på, på tværs af årgange. Det var sport og i særdeleshed skader i forbindelse med sport der gjorde, at jeg ville være kiropraktor. Derfor er sportsudvalget det helt ideelle udvalg for mig. Jeg har selv været aktiv inde for mange forskellige sportsgrene. Især boldspilssportsgrene. Nu har jeg kastet mig over triathlon.
Jeg ser utrolig meget frem til nogle fede arrangementer med mine medstuderende.

Kasserer: Louise Munk, 9. Semester 
Jeg har tidligere været en engageret konkurrencegymnast, og går generelt meget op i sport og det sociale der som regel følger med. Derfor er sportsudvalget et oplagt udvalg for én som mig. Jeg håber, at det med sportsudvalget vil lykkes at kæde de forskellige årgange sammen, og få nogle sportslige gode minder at dele og se tilbage på sammen.

Andreas Gjengedal, 5. Semester
”Jeg er helt tosset med sport” sagde Andreas og meldte sig ind i Sportsudvalget!
Siden barnsben, har jeg dyrket masser af sport, og har nydt stor glæde af det sportslige såvel som sociale. At jeg er med i Sportsudvalget, kan være medvirkende til at kombinere sportsaktiviteter med faglighed og styrke det sociale fællesskab på Klinisk biomekanik.
Det glæder jeg mig meget til.

Line Laustsen, 4. semester
Jeg er med i Sportsudvalget for at bidrage med sjove, lærerige og sociale arrangementer på tværs af årgange. Jeg har lavet gymnastik siden, jeg kunne kravle og som DGI-gymnast værdsættes det sociale meget højt, hvilket jeg håber, jeg kan føre videre via Sportsudvalget. De sidste par år har jeg dog mest løbet og trænet i fitness.

Nanna Knage, 1. semester
Jeg er blevet en del af sportsudvalget, da jeg holder utroligt meget af at dyrke sport og derfor gerne vil være med til at arrangere og udbrede forskellige sjove og til tider anderledes sportsaktiviteter for studerende på Klinisk Biomekanik. Jeg er selv blevet opmærksom på mange nye sportsgrene de senere år, hvor jeg bl.a. har brugt min tid på Oure idrætshøjskole, hvor jeg dyrkede klatring, inliners, fysisk træning, ski, mountainbike, landevejscykling og havkajak. Jeg glæder mig utroligt meget til de sjove, udfordrende og fysiske arrangementer, som Sportsudvalget vil arrangere.

Jakob Hermannsen, 3. semester
Jeg er med i Sportsudvalget, da jeg gerne vil være med til at skabe arrangementer, der giver vores medstuderende mulighed for at deltage aktivt og møde hinanden. Jeg ved fra egen erfaring, at sport og fysisk aktivitet er et fantastisk element til at binde folk sammen. I min tid som aktiv sportsudøver har jeg lært, at skader næsten er et uundgåeligt aspekt. Da vi engang som færdiguddannede skal hjælpe personer sportsskader, ser jeg stor relevans for et sportsudvalg på klinisk biomekanik.

Jonas Nielsen, 7. semester
Kombinationen af sport, samvær og nye bekendtskaber på tværs af årgangene på Klinisk Biomekanik er en mulighed, man kan benytte sig af gennem Sportsudvalget. Det vil jeg gerne støtte, da jeg tror, det kan være med til at give en stærkere studieånd og nogle gladere studerende! Jeg har selv gået til fodbold, badminton og gymnastik, og er klar på at byde ind med gode idéer til sjove arrangementer. 

Freja Gomez, 2. semester
Jeg elsker at dyrke sport og have fokus på fællesskabet, det indebærer. Jeg sætter pris på, at jeg med Sportsudvalget kan få noget så fedt som aktivitet inkorporeret i det, vi alle har til fælles – kiropraktik.Jeg glæder mig derfor til at kunne præsentere en masse fælles for alle mine medstuderende, og håber, at dette skaber et fedt fællesskab for alle på studiet.