Kiropraktorernes store fagfestival, Faglig Kongres, har kun været i Odense en gang før, og det var for seks år siden. Nu er Faglig Kongres tilbage i biomek-city – og med en gratis session for alle kiropraktorstuderende uanset årgang torsdag aften 8. november i samarbejde med FNKS. Du får to oplæg med hamrende dygtige formidlere, karrieremesse, sandwich og drikkelse – og kan møde klinikker og kiropraktorer i alle aldre. Det eneste det kræver er, at du melder dig til senest søndag den 28. oktober.

Billetterne til det gratis arrangement findes på ClubCommander
http://fnks.clubcommander.com/events/EventDetails.aspx?ID=c601a588-564b-4e8f-bc18-41da3935159c

Udover dette arrangement er alle studerende velkomne til at tilmelde sig resten af Faglig Kongres med studenterrabat på 50%: http://www.fagligkongres.dk

Faglig Kongres afholdes hvert andet år af Dansk Kiropraktor Forening, Kiropraktorfonden og Nordisk Institut for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik (NIKKB). I år foregår kongressen tre hele dage i Odense 8., 9. og 10. november. Fra morgen til aften kan kiropraktorer, kiropraktorstuderende, klinikansatte og andre tilknyttede interessenter fordybe sig i efteruddannelse, formidling af forskningsresultater og netværksdannelse.

PROGRAM
17.00 – 17.40 Sundt eller falsk? Lær at genkende sundhedsbranchens bullshit
Skal du spise antiinflammatorisk og undgå aspartam? Er sødemidler et problem – og er syre-/basekost en løsning? Cand.scient. i molekylær ernæring og fødevareteknologi, Morten Elsøe, har en mission om at udrense dit sin for usande – og usunde – myter om mad og sundhed. For når alternative anbefalinger, hypede hormonkure og pseudovidenskabelig skræmmeretorik tager opmærksomheden, flytter det fokus væk fra det, der virker.

17.40 – 18.00 Pause

18.00 – 18.40 Hvad betyder kunstig intelligens og robotter for kiropraktorer?
Professor, kiropraktor Greg Kawchuk, University of Alberta og Syddansk Universitet, er en fabelagtig foredragsholder og vil præsentere sin knivskarpe vision om de muligheder og udfordringer, som robotteknologi og kunstig intelligens vil stille kiropraktorer over for.

18.40-19 Sandwich

19.00 – 20.00 Turnuscafé
Uanset om der er måneder eller mange år til, det er din tur til at komme i turnus efter studiet, får du her chancen for at få en ide om, hvad det går ud på – og et indblik i de mange forskellige typer klinikker, der er i det ganske land.  Klinikker, der søger turnuskandidat, præsenterer sig på skift i plenum. Alle studerende er velkomne.

20.00 Socialt arrangement med hygge og karrieremesse
Der er åbent i Odeons hyggelige bar, og kongressen giver dig den første drink. Med den i hånden kan du gå på opdagelse i en karriemesse, hvor du kan møde forskellige typer kiropraktorer og karriereveje samt DKF og NIKKB. Du kan også møde klinikkerne, der har præsenteret sig i turnuscafeen.